Landet

Husene i landet

Sigrid og Gerhard flyttede til Landet på Tåsinge i 1967. Først flyttede de til Drosselvænget 4 - senere, ved kommunesammenlægningerne i (1971?) Sangdrosselvej 4 (fordi "de fine på Thurø" allerede havde et Drosselvænget. Det kunne jo ikke gå med sådan to éns vænger i Svendborgs kæmpekommune.
Huset så næsten således ud, set fra vejen:

Huset var et gulstenshus med brunt træværk omkring det flade tag. Det lå på en lille grund, og garagen til højre hører ikke med. Faktisk var grunden så lille, at det til slut næsten lykkedes at flisebelægge det hele...

I det første hus i Landet boede de med Steffen (kortvarigt), Morten, Rita og Karsten, indtil de flyttede hjemmefra.

Da det blev for meget at holde vedlige (Gerhard fik efterhånden mange skure o.lign. bygget til i baghaven) flyttede de til "Rynkeby" (som de selv kaldte det) - et nyt boligområde i Landet med ældrevenlige andelsbolig-rækkehuse.
Her boede de til det sidste.

Der var også have til. Huset set fra haven: